Redirecting to another URL

 

PARKERINGSHUS SYDHAVNSKVARTERET

- FRA KUL TIL KÅL

Visionen for det nye parkeringshus i Sydhavnskvarteret er at skabe et grønt, folkeligt mødested i området, hvor funktioner og faciliteter i sameksistens med parkeringshuset gør projektet til et aktivt, bæredygtigt referencepunkt i byen, der gennem lokal dyrkning af råvarer skaber nye fællesskaber.


Forslagets vision bygger på at skabe grønne klimatilpassede rum i byen med fokus på at dyrke med mindst mulig miljømæssig påvirkning samt at bruge dyrkning i byen som et redskab til at bringe mennesker sammen. Det fodaftryk parkeringshuset umiddelbart optager gives tilbage til byen i form af et samlende, nivelleret taglandskab, der formidler områdets store skalaspring og tillader dyrkning i et kvarter, hvor jorden ellers er forurenet.


Med klare klimamæssige fordele herunder reduceret varetransport, mindsket brug af emballage samt en positiv luftrensende og støjnedsættende effekt i området, bidrager projektet til et sundere bymiljø for alle. Projektet skaber et grønt, socialt omdrejningspunkt, der styrker formidlingen af lokal madproduktion, hvor man kommer tættere på bynaturen og kan tage lokalt producerede råvarer med sig på vejen. 


Forslagets ambition er desuden at afspejle områdets diversitet med forskellige funktioner og byrum og skabe et projekt, der kan integrere og tage hånd om områdets socialt udsatte med aktiviteter knyttet til den daglige dyrkelse af råvarer.

   

Sted

Parkeringshus Sydhavnskvarteret

Type

Parkeringshus

Omfang

30.000 kvm

Status

2. præmie

Klient

Århus Kommune

År

2019

Rolle

Arkitekt

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now